Umberto Eco for dummies
Litterater og intellektuelle hylder i nekrologerne Eco for – blandt meget andet – at være manden, der fik den elitære og den folkelige kultur til at mødes.
Udenfor nekrologernes verden mødtes Eco og masserne kun med filmatiseringen af romanen ”I Rosens Navn” i 1986.
Filmatiseringen af romanen, som ”man bør have læst”, kunne nemlig nydes uden kendskab til filosoffen Aristoteles eller helgenen Thomas Aquino, der så også var blandt hovedpersonerne i Ecos kandidatafhandling i filosofi ved universitetet i Torino i 1954.
Manden, der var æresdoktor på over 30 universiteter, foragtede i virkeligheden alt det, der ikke levede op til hans eget intellektuelle niveau.
Allerede da han arbejdede på italiensk tv i 1950´erne accellerede Ecos afsky for det folkelige med en semiotisk analyse af Italiens svar på Otto Leisner.
Studieværten Mike Buongiorno blev dissikeret af Eco som et eksempel på en ”triumferende middelmådighed”, der ”repræsenter et ideal, ingen skal anstrenge sig for at nå, fordi hvemsomhelst allerede er på hans niveau”.
Eco får æren for at have introduceret moderne fag som massekommunikation og medievidenskab i Italien.
Men trods sin ekstraordinære intelligens endte han alligevel mere som en klassisk sur end vis gammel mand.
Hans afskedssalut til masserne blev en anbefaling om ikke at besøge en bestemt kunstudstilling i Milano, fordi den ikke levede op til Ecos standarder.
Det skete den 27. januar i den sidste af de ellers meget velskrevne, intelligente og tankevækkende klummer i magasinet L´Espresso.
Her hudflettede Eco hver uge siden 1985 Italien udfra sin egen målestok for godt og skidt.
Ecos intellektuelle testamente blev afleveret, da han sidste efterår i Torino modtog endnu et æresdoktorat i Kommunikation og Mediekultur.
Arrogant og lidet demokratisk afslørede han her, at selv de største ånder bliver oldinge, der mener at verden er af lave.
“De sociale medier giver ytringsfrihed til de legioner af tåber, der tidligere kun talte på baren efter et glas vin og uden at skade fælleskabet“, sagde Eco ved den lejlighed til avisen La Stampa.
