Pa sporet af det autentiske italienske

16 Settembre 2016
1.844 Views

Med brandet ”Made by Italians” ønsker Alfonso og Biase at give os – italienere såvel som ikke-italienere – mulighed for at handle vores ost, drikke vores espresso og spise vores pizza hos virksomheder, der er ’autentiske italienske’. Il Ponte har mødt det unge og dynamiske vennepar til en snak om, hvordan det hele startede og hvad deres vision med ”Made by Italians” er

 

marchio_mbiHvad fik jer til at starte projektet ”Made by Italians”?

”Som herboende italienere blev vi ofte spurgt af bekendte, kolleger og venner – italienere såvel som ikke-italienere – om ægtheden af en restaurant eller et pizzeria med spørgsmål som: “Ved du om det pizzeria drives af italienere?”; og “Hvor kan jeg finde en ægte italiensk restaurant?”; eller “Er dette sted virkelig italiensk?” Disse spørgsmål gjorde os opmærksomme på, at italienske erhvervsdrivende i Danmark ofte ikke benytter det italienske flag som symbol på ægtheden af deres produkter, sandsynligvis fordi mange ikke-italienere bruger trikoloren af samme årsag. Vi besluttede derfor at gennemføre vores egen undersøgelse af, hvorvidt danskerne er interesserede i at finde ud af, om et produkt rent faktisk er “lavet af italienere” og det kunne de fleste adspurgte svare ja til. Derfra opstod ideen om at skabe et let genkendeligt brand, der er garanti for, at noget er ’skabt af italienere’. Således gik det til, at vores brand “Made by Italians” blev født”.

Hvordan er jeres projekt forskelligt fra andre lignende tiltag?

”Made by Italians” handler om mennesker og “Made by Italians” er netop de mennesker, der står bag aktiviteterne. Vi har først og fremmest defineret hvilke parametre, vores brand skulle være udgjort af. Vi besluttede, at en virksomhed skal opfylde visse krav, blandt andet når det kommer til ejerskab og de ansatte der leverer varen eller tjenesteydelsen såsom kokken i en restaurant, pizzaioloen i et pizzeria, mekanikeren på et værksted eller
manageren/supervisoren i et foretagende, for at blive tildelt vores brand. Man kan finde eksempler på hvilke oplysninger, vi vurderer kandidaterne ud fra, samt nogle illustrative eksempler under afsnittet “Tilslut” på vores hjemmeside. Når virksomheden er certificeret som “Made by Italians”, bliver den en del af vores netværk og sættes i kontakt med brugere og potentielle forbrugere. Virksomheder kan være en del af netværket “Made by Italians” gratis og vil blive kontrolleret hvert år for at sikre, at de fortsat opfylder betingelserne for medlemskab. Vi ser os selv som facilitatorer, der hjælper brugerne til lettere at genkende og identificere virksomheder, der drives af italienere”.

Hvilken slags oplysninger formidler jeres brand, og hvordan er det brugbart for danskerne?

”I første omgang, er brandet en garanti for, at det er italienere, der står bag de udvalgte virksomheder. Udover det ønsker vi som brand med tiden at opretholde et netværk af italienske forretningsdrivende, hvor det er muligt at interagere, både som bruger til brugere og som bruger til forbruger, via feedback og erfaringsudveksling”.

www.made-by-italians.com

https://www.facebook.com/MadebyItalians

Leave A Comment