I hjertet af San Gregorio Armeno i Napoli, blandt mos og statuetter, er familien Ferrignos kunst forblevet uændret siden 1836, som del af den napolitanske julekrybbes fortryllende magi.
En varm velkomst Det er en atmosfære spækket med charme, der byder os velkommen i nr. 8, San Gregorio Armeno, “Julekrybbernes Gade” i det historiske centrum af byen. I det gamle værksted Ferrigno – hvor selv den Limoncello mesteren, Marco Ferrigno, byder os, har sin egen historie – som alt andet omkring os. Marco hilser varmt på os efter at have smidt den lidt skeptiske mine, han tog imod os med; her hersker hans regler og kun ’venner’, som han foretrækker at kalde sine kunder, har adgang:
“Vi har noget til fælles med alle, der er kunde her hos os; en julekrybbe bliver ikke til på en nat – det er en lang proces, et puslespil af øjeblikke, af bekendtskaber, en søgen efter personligheder, der har en sjæl i lighed med vor egen.”
Mester Ferrigno, med sin produktion af værker, inspireret af det napolitanske 18. århundrede, regnes for at være blandt keramikkunstens førende mestre. Hans produktion kombinerer – med dygtighed – karakterer fra det napolitanske teater med de traditionelle figurer i julekrybben. Blandt de mest kendte er hyrden “Ciccibacco” – evigt søvnig og halvberuset – , som Marco skaber som små kunstværker i størrelser fra seks til tres centimeter.
Hovedrollerne i Julekrybben Klippen – som er julekrybbens fundament i kork – skal afspejle en helt bestemt logik. Den er udført på to niveauer, forbundet med hinanden af en trappe: scenariet forestiller dynamikken mellem det gode og det onde. Englene står som modsætning til slagterfiguren, som associerer til blod og død og symboliserer djævelen. Grotten som et sted for tilbedelse kontra kroen som stedet for fortabelse – udtrykker forskellene mellem det gode og det onde – i disse modsætninger kommer harmonien til udtryk.
Glasmontren er det glasskab, hvori man har placeret figurerne de sidste 150 år, og det er skabt af mestrene Ferrigno i keramik eller træ og udsmykket med de berømte silker fra San Leucio – Casertas berømte renæssance kvarter. I værkstedet er det småt med plads – rundt om os er der glasmontre i alle former og størrelser med deres indhold af figurer, som synes at få liv og giver en magisk julestemning.
Se – og du vil blive forelsket! Vi bevæger os rundt blandt de mange ting til lyden af Marcos stemme. Dette er et kunsthåndværk, som i dag er sværere at videreføre, end da han selv var barn: “Jeg er vokset op i værkstedet; for mig var det naturligt at komme her og se min far arbejde på figurerne, skabe fysiognomier og give dem sjæl med dygtighed og kærlighed. I dag er det ikke sådan mere. De unge har tusinde andre interesser, som min søn, Giuseppe, der klarer sig rigtigt godt i skolen, og ikke synes at have samme interesse i denne 100 år gamle arv”, tilføjer Marco med et snært af bitterhed.
Og han fortsætter: “det er en kunst, der risikerer at uddø eller komme i de forkerte hænder, og ende på små anonyme boder på de ugentlige markedspladser”.
For at sikre, at dette ikke sker, arbejder Marco Ferrigno hårdt på at øge bevidstheden om sit kunsthåndværk og få denne ædle og urgamle kunst anerkendt med mærket DOP (Denominazione di Origine Protetta = beskyttet oprindelsesbetegnelse).
Tilbage udenfor værkstedet Ferrigno befinder vi os lige i hjertet af San Gregorio Armeno, blot et stenkast fra Napolis byliv med alle dens fejl og mangler og dens charme.
