I den nyeste roman i serien om den italienske advokat Guido Guerrieri tager han en sag for en fattig afrikansk immigrant, hvis hudfarve automatisk kender ham skyldig i et mord på et barn
Gianrico Carofiglio’s sympatiske kriminalromaner om forsvarsadvokaten Guido Guerrieri, der praktiserer i byen Bari i Syditalien, har alt det, man forventer af en italiensk krimi: En lidt slentrende stil, charmerende omgivelser, adskillige kopper expresso, og et juridisk system, der afhænger af tjenester og gentjenester, og hvor kvitteringer på ydede tjenester ikke er nødvendige. Faktisk er Guido Guerrieri ved at få kvalme af at være den slags advokat, som tager godt betalte, snuskede sager, der er lette at vinde, fordi ’anklageren er et fjols og advokaten for skadelidte en terminal analfabet’, som han udtrykker det om en sag, han skammer sig over. I ”Efter al sandsynlighed” påtager han sig at forsvare en senegaleser, en af de mange afrikanere i Italien, der ernærer sig ved at sælge tasker på strande og gader. Abdou Thiam, der opholder sig lovligt i landet, er anklaget for at have dræbt en niårig dreng, han kendte fra stranden, og som han var venner med. Sjusket politiarbejde og hele retssystemet har dømt Abdou på forhånd, og han har ikke en chance for at kunne betale en advokat, der kan tage hans sag. Guerrieri træder til uden sikkerhed for betalingen, og i den henseende er bogen en samfundskritisk krimi, hvor Carofiglio tager fat i det italienske samfunds racisme mod afrikanske immigranter. Forfatteren er tidligere anti-mafiadommer og har selv kæmpet mod bestikkelse, menneskesmugling og korruption, hvad flere af hans tidligere romaner vidner om. I denne omgang er Guerrieri i krise efter en skilsmisse, og der går rigtig mange sider med at beskrive hans panikanfald, søvnløshed, skyld og skam og mangel på formål i livet, som han prøver at dæmpe ved at ryge og drikke for meget. For mig er den italienske charme ikke nok til at dræbe den kedsomhed, jeg følte ved at læse ”Efter al sandsynlighed”. Omkring to tredje dele af bogen går med jammer, der er ingen intrige overhovedet, ingen skarphed, slet ingen spænding og, bemærkelsesværdigt, kan jeg ikke huske nogen anden krimi, hvor den virkelige morder ikke bliver afsløret. Han er ikke interessant og eksisterer ikke i bogen, men det er svært som læser ikke at sende en tanke til hvem, der kvæler en niårig dreng.
Gianrico Carofiglio:
Efter al sandsynlighed.
Hr. Ferdinand. 312 s.
Indb. Godt oversat af Marie Andersen.
Kr. 299
