Ultime novità
Napolis sitrende udendørskanvas (novembre 18, 2017 12:49 am)
KATTEN MED DE NI LIV (ottobre 31, 2017 11:20 pm)
Mafiaen rammer alle (ottobre 15, 2017 7:27 pm)

TAK FOR STEMMESEDLEN

Som dansk statsborger i Italien må jeg stemme til kommunalvalg og til EU-valg. Folketingsvalg har været lukket land i mange år, for danskere fratages valgretten efter blot to år med folkeregisteradresse i udlandet. De seneste år har jeg derfor trofast og med stor fornøjelse betalt to euro for at være med til at bestemme, hvem der skal være centrumvenstrepartiet Partito Democraticos (PD) leder. Siden 2007 er PDs ledere valgt ved primærvalg, og man behøver ikke være medlem af partiet for at stemme. Italiensk statsborgerskab et sted i verden, eller som for mit vedkommende en italiensk folkeregisteradresse, er adgangskort til dette ekstraordinære demokratiske tilbud. Den 30. april satte 69,17 procent kryds ved tidligere regeringsleder Matteo Renzi, der nu igen står i spidsen for PD. I 2013 var der én million flere afgivne stemmer til primærvalget, som Renzi dengang vandt med 67,55 procent af stemmerne. Det er dog stadig imponerende, at 1,8 millioner italienere fysisk begiver sig ned til valgstederne en forårssøndag, og betaler to euro til det direkte demokrati. Kun 266.054 af dem er medlem af partiet. Til sammenligning blev Roms borgmester fra Femstjernebevægelsen opstillet med 1764 stemmer, og her må kun partimedlemmerne stemme. Der skal være parlamentsvalg i Italien senest til februar 2018, og jeg når næppe at erhverve det italienske statsborgerskab inden da. Nærmest heldigvis. Trods mit personlige demokratiske underskud ville jeg nemlig ikke ane, hvor jeg skulle sætte mit kryds efter 25 år uden stemmeret til hverken Folketing eller Parlamentet. I meningsmålingerne lige nu står centrum-venstre, centrum-højre og Femstjernebevægelsen nærmest lige med en tredjedel af stemmerne til hver blok. Det bliver en gyser. Men det er en helt anden – og heldigvis også – demokratisk historie.

Leave A Comment