Ultime novità
Napolis sitrende udendørskanvas (novembre 18, 2017 12:49 am)
KATTEN MED DE NI LIV (ottobre 31, 2017 11:20 pm)
Mafiaen rammer alle (ottobre 15, 2017 7:27 pm)

SALENTO har en arv af sten

De er lette at overse, men når man først har fået øje på dem, dukker de op overalt: de mystiske monumenter, der enten som stendysser, stenbunker eller bautasten ligger spredt rundt omkring på Salentos røde jord. Markskel og matrikelnumre tager stenene ikke hensyn til, for de blev i sin tid placeret efter helt andre pejlesystemer end dem, vi bruger i dag.

Mystiske sten pletter den nederste del af Puglia-regionen i det sydlige Italien. Det drejer sig om stenformationer rejst i bronzealderen, de såkaldte menhir, dolmen og specchie, som rundt omkring i Europa findes med svingende intensitet alt efter hvilken region, man besøger. Og da jeg sidste sommer rejste Salento pertentligt igennem på kryds og tværs forbløffede de mig, for jeg kendte intet til disse megalit ters eksistens på forhånd. Vi har alle hørt om Stonehenge, og kender man bare nogenlunde til Sardiniens landskab ved man også, at det er præget af de såkaldte nuraghe – stentårne, som øens mystiske bronzealderfolk engang rejste, og hvoraf der endnu er cirka 7000 tilbage.
Mest kendt for trullier og oliventræer Men Salento? Puglia-regionen udgør lige nu et af Syditaliens mest spændende områder, og gemmer fra nord til syd på meget forskellige oplevelser: Itria-dalen er verdensberømt for sine trullo-huse, for byen Alberobello og for sin røde, frugtbare jord, Lecce kaldes Sydens Firenze på grund af sin imponerende barok, mens Salento især rimer på oliventræer. Millioner af dem, der får det til at flimre for øjnene af grågrønt, mens man tilbagelægger hundredevis af kilometer igennem de uendelige plantager. Skønt stenmonumenterne også har stået her i årtusinder har ganske få ulejliget sig til at nævne dem, og det er synd: de fortæller nemlig en spændende historie om Salentos fortid.
Hilsner fra oldtiden Vil man gå på jagt efter menhir, dolmen og specchie med 40005000 år på bagen, skal man tage til området syd for Lecce. Her finder man små, søvnige byer som Muro Leccese, Maglie og Giuggianello, der alle er omgivet af frugtbare sletter fulde af stenmonumenter. Byerne blev i sin tid grundlagt af det messapiske folk der i jernalderen immigrerede til Salento fra Balkan og Lilleasien, og den nye befolkning blev allerede dengang mødt af stenmonumenterne, som de integrerede i byplanen. Især de op til 4 meter høje menhir støder man endnu på midt i de små bykerner, eller ude på landet, hvor de smalle sten, der har fire hjørner med de bredeste sider vendt mod henholdsvis øst og vest, ofte står placeret i kanten af en vejdeling. Men mener da også, at stenene i sin tid blev brugt som pejlemærker i landskabet, hvor de indikerede overgangene på forskellige territorier, samt som solure. Under flere menhirs har man også fundet grave med forbløffende høje mennesker i. Heksen på sin sten En af områdets mest berømte stenmonumenter, hvis former skyldes erosionen af en stor klippe, er i Massi della Vecchia, som ligger på højdedraget la Collina delle Fanciulle. Sagnet siger at der bor en heks i stenene, og at man nogle gange kan se hende sidde på stenen ved nattetide og fumle med sin ten. I det net, hun spinder fra sin ten, forudser hun høstens udfald i området, siges det. Sikkert er det i hvert fald at folk er kommet her siden bronzealderen, og i dag benyttes stedet både af unge, der samles omkring små bål, og af bønder, der endnu følger den gamle skik med at ofre lidt korn til heksen, som tak for en god høst.
Magiske og healende jordstråler Stendysser kender vi til herhjemmefra, og i Salento findes de rundt omkring og består af høje sten med en stor, flad sten på toppen. I tagstenen findes der ofte et lille hul, og det er også tilfældet i Dolmen Li Scusi, som ligger inde i en olivenlund mellem Minervino di Lecce og Uggiano La Chiesa. Man mener at dysserne tjente som gravkramre og dengang var dækkede af jord, og de har sikkert også indgået i solhvervsfester og ofringsritualer. Solens stråler når nemlig kun ned igennem hullet i tagstenen ved sommersolhverv. Dolmen er blevet placeret rundt omkring Salentos centrum på særligt kraftfulde steder, og under Li Scusi mener man at der findes en sprække i jorden, som får magnetfeltet til at stråle særligt kraftigt. Lokale sætter sig stadigvæk ind i dolmens midte, når de har migræne, forhøjet blodtryk eller vejrtrækningsproblemer, da energifeltet efter sigende lindrer deres smerter. Og om det er sandt eller ej, spiller i sidste ende ikke den store rolle for de fleste: synet af Salentos mystiske megalitter er imponerende i sig selv, og bør være obligatorisk for enhver, der besøger Puglia.
På sitet www.dolmenhir.it finder man fotos og vejanvisninger til både dolmen og menhir rundt omkring i Salento.

 

På sitet www.dolmenhir.it finder man fotos og vejanvisninger til både dolmen og menhir rundt omkring i Salento

Cecilie Marie Meyer (født 1978) er cand mag i italiensk og har et blødt punkt for Syditalien. Cecilie arbejder som selvstændig skribent og journalist og skriver blandt andet Turen Går Til Napoli og Syditalien for Politikens Forlag. Cecilie ser Syditalien, inklusiv Sardinien og især Sicilien, som Italiens mest vitale område lige nu, og ønsker med sine historier at give et anderledes billede af den del af Støvlelandet, som hun mener rummer Italiens fremtid. Privat bor Cecilie i København og bruger også sin tid på at skrive skønlitteratur, studere Aleister Crowley, hygge sig med sin hund og laver køkkenhave på Samsø. Cecilies næste rejser går først til Napoli og siden Sardinien, hvor hun vil trænge dybt ind i La Barbagia.

 

Leave A Comment