Ultime novità
Napolis sitrende udendørskanvas (novembre 18, 2017 12:49 am)
KATTEN MED DE NI LIV (ottobre 31, 2017 11:20 pm)
Mafiaen rammer alle (ottobre 15, 2017 7:27 pm)

Er italienerne dovne?

12 giugno 2017
412 Views

Lidenskabelige? Evigt unge? Ugidelige og kreative? Hvordan bliver italienerne opfattet af folk fra andre lande? Barbara Serra, som for nylig var i København, fortæller om sine erfaringer som italiensk journalist og korrespondent i udlandet.

Den smukke, smilende og spøgefulde Barbara Serra har holdt et foredrag på Det Italienske Kulturinstitut i København om italiensk emigration til de nordeuropæiske lande sammen med Luca Vullo og præsenteret sin bog Gli italiani non sono pigri/Italienerne er ikke dovne, der er udgivet af forlaget Garzanti. Den italienske journalist er nyhedsvært på Al Jazeera English i London, samarbejder med RAI og har en masse erhvervserfaring fra BBC, Sky News og Five News. Hun er født i Milano i en sardisk/siciliansk familie, opvokset i København og flyttede til London i 1993, hvor hun studerede på ”London School of Economics”, før hun gik i gang med sin journalistkarriere. Bogen afspejler barndommen i Italien, ungdomsårene i Danmark (som hun husker med glæde), og det følelsesmæssige og professionelle voksenliv i en angelsaksisk og arabisk verden. Emnet er overvejelser om kulturelle stereotyper. Vi har plukket nogle punkter. Hvordan er denne bog blevet til? ”Bogen er resultatet af et skænderi. Eller rettere af adskillige skænderier. Nogle gange på værtshus; oftere under en middag; altid i en taxa. Alle samtalepartnerne var engelske. Briterne og andre nordeuropæere beskylder os (ofte) for at være dovne og forgældede. Vi italienere har bestemt vores fejl. Men vi kan bogstaveligt talt ikke tillade os at være dovne (blandt andet fordi vi ikke har et socialt sikkerhedsnet som i de nordeuropæiske lande). De italienske fællestræk. Her er en tilfældigt udvalgt liste. Frokostpausen. Jeg har arbejdet som journalist siden 1999. Siden da tror jeg, at jeg har spist i kantinen omkring tyve gange… Alligevel er der jævnligt en eller anden morsom fyr, der siger ”Barbara, vi havde ventet af en italiener som dig, at du holdt mindst to timers frokostpause… og to timers siesta bagefter!” Punktligheden. Ak, ja… her har I ret i kritikken. Der er ikke så meget at sige: hvis mødet begynder kl.15, så begynder det kl. 15. Det begynder ikke kl. 15.10 og slet ikke kl. 15.15. La Mamma. Stereotypen om mors drenge – mammoni – er hårdnakket. Lidenskaben, forfængeligheden, mafiaen eller, mere generelt, vores holdning til love og regler. Tanken om, at vi undertiden snyder. Dovenskaben. Her er den virkelige joker. ”Jeg mener, kan I forestille jer at bede en italiener om at arbejde 10 timer om dagen, 6 dage om ugen?” kommenterer en kendt, britisk journalist i forbindelse med eurokrisen. Kan italienerne ikke lide at arbejde? Den eneste italienske repræsentant for FTSE 100, indekset for de hundrede mest kapitalstærke selskaber i Storbritannien, Vittorio Colao, siger: ”Italienerne arbejder meget, mange timer og med stort engagement… nok mere end folk fra andre lande forventer. Så det drejer sig ikke mængden af arbejde. Men vi har en evne til at få privatlivet til at smelte sammen med arbejdslivet, ligesom fx inderne, i langt højere grad end de engelsktalende lande, hvor der er en meget klarere opdeling mellem
de to områder. Men der er to ting, som gør det vanskeligere at arbejde i Italien. Den ene er den kontinuerlige tilpasning af prioriteringer, aftaler og arbejdsmetoder, så det ikke handler om formålet, men om samtalepartnerens status. Den anden er, at vi er langsomme og omhyggelige. Vi er gennemsyret af en klassisk og ordrig kultur. Sommetider bliver effektiviteten kompromitteret af vores arbejdsstil. Nerio Alessandri (præsident for Technogym, der er officiel leverandør til de Olympiske Lege) bekræfter, at ”det italienske problem i bund og grund er kulturelt. Det er et meget selvrefererende, individualistisk system, hvor der ikke bliver spillet holdspil. Sistema-paese er ikke organiseret sådan, at man kan vinde sammen”. Alligevel er der ”… kreativitet, innovation og hårdtarbejdende mennesker. Der er mange erhvervsdrivende, mange mennesker, som har udrettet store ting siden krigen – i tresserne, halvfjerdserne og firserne,” fortsætter Alessandri. ”Hvis italienerne forstod at udnytte deres DNA i form af energi, entusiasme, kreativitet, lidenskab og varme, ville vi have de mest utrolige chancer”. Kreativitet og menneskelig varme. Giver disse aspekter af den hypotetiske italienske natur succes i udlandet? Andre associerer italienere med alt det smukkeste i livet. I englændernes øjne er Italien ensbetydende med passion og følelser. Den poetiske inspiration for Byron, Shelley og Keats … Og så er der god mad, dejligt vejr, en fantastisk natur og kunstnerisk arv … Italien er kendt og elsket i hele verden. Det er landets skønhed, som udlændingene holder af. Historien, kulturen og livsstilen, som afspejles i medmenneskeligheden, familien, følelserne, elegancen og kærligheden. Og de italienske kvinder? De stereotyper, der findes om de italienske kvinder, er næsten alle positive. Generelt bliver vi opfattet som charmerende, elegante og lidenskabelige. Jeg har ikke så tit lyst til at afvise en stereotypisk opfattelse, der er så smigrende … især ikke, når jeg ved, at italienske kvinder møder langt flere snigende forhindringer i hverdagen, end nordiske kvinder gør. Handelskammeret i Milano har lavet en undersøgelse, der viser, at italienske kvinder har så travlt med husholdning, børn og arbejde, at de faktisk har brug for en 27 timers dag. Den smukkeste og mest mindeværdige sætning, som jeg har taget til mig under interviewene til denne bog, stammer fra Fabiola Gianotti, fysiker og projektleder ved CERN i Geneve. Hun talte om italienernes ”ustrukturerede geni”. ”Måske er vi lidt mere ustrukturerede på arbejde, måske arbejder vi til langt ud på natten og kommer først i gang igen hen på formiddagen. Men for mig er det ustrukturerede noget ekstra, som i hvert fald ikke betyder upålidelighed eller forsømmelighed. Tværtimod, det er måske at lægge mindre vægt på de detaljer i hverdagslivet, som i virkeligheden ikke er så vigtige. Der er vigtigere ting, såsom at få de rigtige ideer og at kunne føre dem ud i livet”.

Leave A Comment